Medlemskab af Blid Stilhed
Når du bliver medlem af Blid Stilhed, træder du ind i et online univers, som du får adgang til via et månedsabonnement.
Medlemskabet er dit personlige rum – et sted, du kan vende tilbage til igen og igen, i dit eget tempo.
Betaling
Betalingen foregår via MobilePay.
Når din betaling er gennemført, får du adgang til alt indhold i Blid Stilhed og kan frit benytte det til dit personlige brug, så længe dit medlemskab er aktivt.
Opsigelse
Du kan til enhver tid opsige dit medlemskab.
Ønsker du at undgå betaling for den kommende periode, skal opsigelsen ske, inden den næste automatiske betaling trækkes.
Allerede betalte perioder refunderes ikke.
Til gengæld har du fuld adgang til Blid Stilhed helt frem til udløbet af den periode, du har betalt for.
Opsigelse sker ved, at du sletter din konto nederst på “Min medlemsside”. Du kan også sende mig en mail, så sletter jeg den for dig. Giv mig gerne 3 hverdage, til at få det gjort.
Ophavsret og brug af indhold
Alt indhold i Blid Stilhed tilhører Ann Meier / Livets Tempel.
Som medlem er du velkommen til at bruge alt indhold til dit personlige brug – som støtte, inspiration og fordybelse i dit eget liv.
Medlemskabet er personligt og gælder kun for én person – den tilmeldte – dig.
Du er dog altid hjerteligt velkommen til at invitere andre ind i Blid Stilhed, hvis du fornemmer, at universet kunne være noget for dem.
Fortrolighed
Blid Stilhed er tænkt som et trygt rum, hvor vi kan dele erfaringer, refleksioner og det, der bevæger sig i os.
Det sker blandt andet gennem kommentarer til videoer, guidede meditationer og personlige indlæg. Alt dette er kun synligt for medlemmer.
Jeg lægger stor vægt på fortrolighed.
Det betyder, at det, der deles i Blid Stilhed, bliver i Blid Stilhed. Vi deler ikke andres ord, oplevelser eller kommentarer udenfor universet.
Et kærligt og nærende rum
Mit ønske med Blid Stilhed er at skabe et kærligt, roligt og nærende rum, hvor vi kan være præcis som dem, vi er.
Et sted med plads til forskellighed, omsorg og menneskelighed.
Hvor vi møder os selv og hinanden som hele mennesker – fuldendte, også midt i det uperfekte.
Her deler jeg åbent og ærligt fra min egen rejse, med håbet om, at det kan inspirere til, at vi alle tør være os selv.
Uden masker. Uden forsvar. Uden fordømmelse.
Det er sårbart – og det er netop her, forbindelsen mellem mennesker kan opstå – ægte og nærende.
Jeg byder dine ord, dine sandheder og dine oplevelser velkommen, når de deles med kærlighed, respekt og rummelighed over for forskelligheden.
Må det, der næres her, få lov at brede sig som ringe i vandet – videre ud i livet og verden omkring os.
I lys & kærlighed
Ann Shanaya Meier
Livets Tempel