Blid Stilhed

– et online rum til ro, nærvær & fordybelse

Blid Stilhed er skabt til kvinder, der længes efter at sænke tempoet – med særligt fokus på kvinder midt i livet.
Her kan du være, når og hvor det passer dig – uden krav eller præstation.

Med guidede meditationer, langsomme og blide bevægelser, bevidst åndedræt og stille refleksioner inviteres du ind i et nærende online rum med langsomhed og tid nok.

Her kan du lande i kroppen og finde tilbage til dig selv, til dyb ro og til den visdom og livskraft, der bor i din krop.

Blid Stilhed er et rum til at være, til at sanse og til at undersøge og fordybe dig i din egen rytme og dit eget tempo.

Min intention er at åbne til blid stilhed i Februar/marts.

Når vi forbinder os nænsomt og ærligt med kroppen og åbner os for dens visdom, viser den os kærligt vej gennem livet.

Hvad finder du i Blid Stilhed?

Guidede meditationer og lydfiler, der støtter dyb ro og indre balance
Bevidst åndedræt, der hjælper til ro og nærvær
Blid bevægelse og kropslig sansning – som langsomt lader kroppen åbne sig og inviterer ind i dybere kontakt med dig selv
Stille refleksioner, der inviterer til fordybelse og indre nærvær
Indlæg med mine personlige erfaringer og refleksioner – med mulighed for at kommentere eller stille spørgsmål, hvis du har lyst

Alt indhold er skabt som invitationer, med kærlighed til det stille rum, respekt for nervesystemet og plads til langsomhed og tid nok.

Rytmen i Blid Stilhed

Hver måned kommer nyt indhold, inspireret af min rytme og det, der kalder på opmærksomhed. Indholdet varierer i form og længde. På sigt kan der åbne sig mulighed for fællesskab med stille møder, sparring og fælles refleksion, når/hvis behovet opstår.

Om mig

Jeg er Ann Shanaya Meier – og jeg følger kvinder hjem.

Med baggrund i yoga, meditation og energi-bevidsthed kombinerer jeg blid bevægelse, stilhed, åndedræt og praktiske tilgange med indre ro, så du kan lande i kroppen og mærke dig selv.

Jeg har en nysgerrig og undersøgende tilgang i alt, jeg formidler. Når jeg guider, er det med dyb respekt for kroppens intelligens, kvinders forskellighed og et ønske om at skabe stille rum uden krav eller præstation.

Min viden er forankret i mange års læring – både gennem uddannelse, kurser og selvstudier og gennem erfaring fra mit eget levede liv, mit arbejde som behandler og de mange kvinder, jeg har mødt og arbejdet med gennem årene.

Blid Stilhed kan være et nærende supplement til mine dybe 1:1-sessioner.
Et rum, du kan vende tilbage til igen og igen – præcis når og hvor det passer dig.

Item added to cart.
0 items - 0,00 kr.
X

Glemt adgangskode?

Slut dig til os